Godt nyt

Okay, mit humør er sådan lidt blandet lige nu. Jeg har været til samtale med Elisabeth og Jan i dag. Det gik okay. Der var så meget jeg gerne ville ud med og fortælle, men jeg kunne ikke, for de stillede ikke de rigtige spørgsmål, og jeg kan ikke bare starte med at sige ”Nu skal I lige høre her!” og så bare forklare. Det kan jeg ikke. Og især ikke når det er ting der er så svære for mig. Især ikke når det er ting jeg skammer mig helt umådelig meget over. Især ikke når det er ting der fylder så meget som de her gør. Så jeg fik ikke fortalt nogen noget. Elisabeth har sagt, at jeg bare kan sende hende en mail med det hele i, men jeg kan ikke. Skrev en mail her den anden dag. Forklarede stort set alt. Endte med at slette lortet og lægge mig til at tude under dynen. Kunne simpelthen ikke. Det her har jeg kun fortalt til meget få personer i mit liv. Og aldrig nogen professionel. Jeg var SÅ tæt på at fortælle Gitte og Maja det på ungdompsyk, men så ville de være tvunget til at gå videre med det til mine forældre, og det er det sidste, der skal ske. Det må virkelig ikke ske. Så jeg sagde aldrig noget. De spurgte tit om der var sket noget. Men nej, det var der ikke. De spurgte og jeg fortalte dem det ikke. Og jeg har bare aldrig før følt mig så tryg ved nogen professionel at jeg ville turde fortælle det. Heller ikke med Elisabeth. Og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre nu.
Nå, men samtalen gik fint. Fik det ikke fortalt, men fuck det. Har levet med det i nogle år, så jeg klarer mig sgu nok. Elisabeth havde lovet at undersøge det med ED-hjælp. Og det havde hun gjort. Hun vil se, om vi kan få en diætist fra Amager hospital til at lave en kostplan til mig. Og så har hun ringet til anoreksiklinikken på Riget. De kan ikke hjælpe mig. Så ringede hun til center for spiseforstyrrelser i Gentofte og spurgte, om de kunne hjælpe. Og det kan de sandelig! Dog på en betingelse. Jeg skal begynde at tage min medicin, for de kan ikke hjælpe, hvis jeg er psykotisk. Så jeg har sagt ja til at tage en meget lille dosis antipsykotisk (15 mg Abilify) og så kun tage ét præparat og ikke mere. Starter fra i morgen af. Eller det er i hvert fald planen. Må indrømme, at jeg overvejer meget seriøst, at SIGE jeg har taget medicinen, men undlade at gøre det alligevel. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg vil jo rigtig gerne have noget hjælp, og jeg vil rigtig, rigtig gerne komme ud af det her. Men jeg vil også bare gerne fortsætte med at tabe mig. Og jeg vil rigtig gerne undlade at tage den lortemedicin. Jeg tænker, at så kan jeg måske bare have den liggende til HVIS nu jeg skulle gå hen og blive psykotisk. Så kan jeg begynde at tage medicinen igen. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
Jeg taber mig fortsat, selvom jeg har fået næsten 500 kalorier de sidste par dage. Indtil videre har jeg fået 142, og jeg håber, at jeg kan holde den sådan der resten af dagen, for jeg skal simpelthen bare tabe mig nu.
Der sker ellers ikke specielt meget her for tiden. Det meste af tiden ligger jeg bare i min seng og har skideondt af mig selv. Jeg laver ikke det helt store. I dag kom jeg i bad og jeg fik støvsuget. Det var hårdt, men jeg er glad for, at jeg fik det gjort alligevel. Jeg har ikke de helt vilde planer for resten af dagen. Jeg tror, at jeg vil sætte mig og se et afsnit af Grey’s og så glæde mig til aftenens nye afsnit i Medical Night. Det afsnit jeg skal til at se nu, skulle efter sigende være sæsonens bedste afsnit, så I kan tro, at jeg glæder mig!