Ambivalens

Jeg føler mig alene, forladt og værdiløs. Men jeg har det fint. Jeg har lyst til at sulte mig selv, men jeg overspiser, for jeg fortjener ikke at være tynd. Jeg hader mine ar. De er store og grimme og folk kigger altid på mine arme. Jeg skammer mig over dem. Men jeg synes de er pæne. Jeg vil gerne have det godt igen, blive rask. Men jeg vil helst have det dårligt, for det er det, jeg kender til, og det, der er trygt. Jeg vil gerne kæmpe, men jeg vil ikke gøre det alligevel. Jeg vil gerne leve, men jeg vil også gerne dø. Jeg vil gerne stoppe med at skade mig selv, men det hjælper mere end alle mulige andre afledningsmetoder, og derfor vil jeg ikke stoppe. Jeg aner ikke hvad jeg vil. Lige nu vil jeg bare gerne væk fra alle mine tanker.