Alt godt har en ende

Nå, det var åbentbart enden på mine gode dage. Min far er hjemme på grund af helligdagene. Han skal først på arbejde på lørdag og så har han fri søndag og mandag. Jeg vidste det ville ende galt. Det gør det altid når han er hjemme. Jeg havde taget en tynd skjorte på som man kunne se igennem. Jeg havde en top inden under, så det var ikke fordi man kunne se min BH eller noget. Nå, men så kommer jeg hjem efter at have været ude og gå en tur. Og min far kommenterer straks mit tøj. Vi kommer op og skændes fordi han ikke mener tøjet er passende for en muslimsk pige. Jeg hader når han begynder med at drage religion ind i vores skænderier. Jeg er muslim, men jeg er ikke troende. Jeg går med tørklæde, ja, men det er mit eget valg og det er et valg jeg har det fint med. Jeg har det ikke fint med at gå i løst, grimt tøj for at skjule min krop. Det gjorde jeg i mange mange år, men nu er jeg endelig ved at lære at acceptere min krop som den er. Og jeg har valgt at gå i 'almindeligt' tøj. Jeg er 18 år gammel og mine forældre hverken kan eller skal bestemme hvilket tøj jeg går i. Det gør de heller ikke, men jeg hader bare når min far kommenterer mit tøj. Jeg ved, at han ikke har det godt med min påklædning og jeg vil ikke sige at jeg er ligeglad, men han må lære at acceptere mig som jeg er, og indse, at jeg ikke bliver den person han havde drømt om. Jeg vrøvler. Undskyld. Jeg er bare så ked af, at han ikke kan acceptere mig. Min mor har gjort det. Jeg ved at hun også er imod min påklædning, men hun har accepteret mit valg og tager mig som den jeg er. Min far vil ikke engang følges med mig på gaden hvis jeg ikke har løst tøj på. Og så er han også meget imod at jeg plukker øjenbryn. Han lyver for min onkel og alle andre. Hele denne her familie er bygget op om løgne og en facade. Og jeg kan ikke tage det længere. Jeg er så træt af, at min far lyver. Han lyver om min påklædning, om min sygdom, om skolen, om det hele. Bare så min onkel og alle andre bliver ved med at se vores familie som perfekt. Der må helst ikke komme nogle revner eller sprækker i facaden jo. Jeg 'kom til' at skære i mig selv. Det skal vist syes, men jeg orker ikke at tage på skadestuen. Det må bare heale grimt så. Lidt fra eller til gør ikke den helt store forskel.
Nå, min far har lige kommet og snakket med mig. Han sagde, at han kun snakkede om mit tøj og sådan for min egen skyld. Jeg kan egentligt godt forstå det. Han er meget troende og vil kun det bedste for mig, men desværre er det han gør ikke særlig godt for mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. *Suk*