Lidt af hvert

Det går ikke skide godt her for tiden. Jeg er så trist og afkræftet, og maden fylder en hel del. Jeg har selvmordstanker og trang til selvskade, og det hele går bare rigtig dårligt.
I går skulle jeg syes. Havde ellers ikke skåret siden d. 08/03. Det er længe, synes jeg. Men i går faldt jeg så i. Der var fællesspisning herude på Valgmuen, og jeg sagde så, at jeg ikke kunne sidde derude og spise, for det kunne jeg simpelthen ikke overskue. Remy lavede noget salat til lammekøllen, og jeg fik lidt salat ind. Og dum som jeg er, spiser jeg salaten uden at veje og tælle kalorier. Det gik helt galt. Fik tankemylder og angst. Kunne ikke kaste op, så jeg fik det endnu værre. Jeg skar så i mig selv for at få lidt afløb for følelserne, og det skulle så syes. Efter en rigtig dårlig oplevelse på Amager skadestue, valgte jeg at tage ud på Frederiksberg, da jeg tænkte, at der nok var længere ventetid på Bispebjerg end på Frederiksberg. Jeg tog fejl. Frederiksberg var i går den skadestue i København med mest ventetid på. Der var fem timers ventetid. Det er altså meget at vente, når man ikke har det godt. Og jeg havde det virkelig dårligt i går. Jeg plejer aldrig at græde når jeg HAR skåret, men i går græd jeg, og jeg kunne ikke stoppe. Og der skal altså virkelig meget til, før jeg græder. Men jeg græd og græd og græd. Hende sygeplejersken jeg snakkede med, var rigtig sød, og hun fik mig ind på en stue næsten med det samme. Efter halvanden time kunne jeg ikke mere. Jeg pakkede såret ind og begyndte at gå. Den søde sygeplejerske kom hen til mig og sagde, at jeg simpelthen ikke kunne gå uden at blive syet, fordi flængen var så dyb. Jeg vidste godt, at hun havde ret, men jeg kunne simpelthen ikke overskue noget som helst, og jeg ville bare hjem i min seng. Hun sagde, at hvis jeg gik ind på stuen, ville hun få en læge til at kigge på mig hurtigst muligt. Jeg gik ind på stuen igen. Ti minutter efter kom hun ind til mig og sagde, at hvis det var okay med mig, og hvis jeg ikke kunne vente længere, så ville hun gerne sy mig, og så kunne jeg kontakte min egen læge, hvis jeg ville kigges på af en læge. Det sagde jeg, var helt okay, for jeg ville bare gerne hjem. Så hun lappede mig sammen, og blev hos mig, indtil jeg havde overskud til at tage hjem. Hun var virkelig sød.
Jeg kom hjem, og prøvede at få lidt søvn, men eftersom jeg ikke havde taget min natmedicin, kunne jeg ikke sove. Som jeg skrev først, fylder maden en hel del, og jeg er så bange for, at der er kalorier i min medicin, så jeg har ikke taget min medicin de sidste par dage. Jeg blev også helt panisk i går da jeg græd, fordi jeg tænkte, at der også måtte være kalorier i tårer. Det gjorde egentligt kun det hele værre. Så jeg fik ikke sovet særlig meget natten til i dag. Desværre. Det hele er lidt mere overkommeligt, hvis man får sovet.
I dag har jeg så ikke skåret. Endnu. Jeg har haft trangen til det hele dagen. Jeg faldt i. Jeg tog i Kvickly og købte kage. Fire romkugler og en gulerodskage. Har spist to romkugler, og jeg har det ikke særlig godt med det. Angst. Tankemylder. Trang til selvskade. Egentligt har jeg mere trang til at skolde mig selv med kogende vand, end at skære, for det gør mere ondt. Jeg har egentligt bare lyst til at komme væk fra mig selv og verden. Bare for en kort stund. For det hele er virkelig noget lort.
Jeg har for resten været ude i LMS i dag! Sammen med Julie, der er sygeplejestuderende ude i OPUS. Hun tog med. Det var rigtig rart at have hende med. Jeg fik et afslag på den mail jeg skrev til LMS i februar, og så havde Julie været så sød at kontakte LMS og spørge, hvorfor jeg havde fået et afslag uden begrundelse. Til det sagde Simone, der vist er leder derude eller sådan noget, at vi kunne komme forbi her i dag og snakke med hende. Det gjorde vi så. Vi blev vist rundt, og så snakkede vi en del om Aktivitetshuset og rådgivningen. Simone lovede at prøve at finde ud af, om jeg kan få noget hjælp derude fra. Her for en time siden cirka ringede en der hedder Jette og fortalte mig, at grunden til, at jeg havde fået afslag, var fordi, jeg havde haft en del diagnoser, og de var nødt til at passe på de andre der går derude. Derfor havde jeg fået afslag på at komme i en støttegruppe. Men hun ville gerne have en samtale med mig, så vi kunne snakke andre alternativer. Så jeg skal til en samtale deroppe igen d. 10. april klokken 12. Kryds fingre for mig. Det har jeg virkelig brug for.
I næste uge er det påskeferie, og jeg glæder mig. Jeg har rent faktisk planer! Jeg skal se Rebecka på tirsdag, og Laura på et eller andet tidspunkt i ferien. Onsdag skal jeg træne med Anne oppe på TG, så det bliver en overkommelig uge.