Bare dræb mig, okay?

Tankemylder. Igen. Det er forfærdeligt. Det er sgu næsten værre end at hallucinere. Eller det synes jeg. Bliver nok hatet en del efter den kommentar. Nogle ting burde forblive usagte. Videre… jeg har virkelig meget lyst til at græde. Men jeg tør ikke, for jeg sidder i stuen hjemme hos mine forældre, som jeg for resten skal sove hos i nat. Jeg overvejer at sige, at jeg har det dårligt og gerne vil hjem, men jeg er så skidebange for at såre mine forældre og min bror. Ja, jeg burde sætte mig selv i første række, men det kan jeg ikke. Jeg vil så gerne græde. Hvorfor skal alting være så svært? Men okay, jeg burde ikke brokke mig. Der er folk der har det meget værre end mig. Jeg er så ked af, at jeg ikke tog mit skæregrej med. Overvejer at koge noget vand, og skolde mig selv. Jeg kan virkelig ikke overskue mit liv mere. Jeg kan ikke overskue verden. Jeg vil gerne hjem til mig selv og græde. Jeg vil gerne hjem til mig selv og skære. Jeg vil gerne hjem til mig selv og smide facaden. Jeg vil gerne hjem til mig selv og tage piller. Jeg har så mange selvmordstanker og –planer. Jeg kan virkelig ikke holde der her ud. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Maden er virkelig dominerende her for tiden. jeg ved ikke hvordan fanden jeg kan have været syg så længe, og ikke engang være tæt på at blive rask. Alt kokser her for tiden. Jeg vil virkelig ikke mere. Jeg vil så gerne væk. Bare dræb mig, okay?