Jeg har lige nogle ting, jeg er nødt til at komme ud med. Jeg ved ikke om det er gode eller dårlige ting, men det er vel også lidt lige meget.
- Jeg har lige snakket i telefon med min mor. Jeg fortalte hende, at maden stadig fylder rigtig meget, selvom jeg har taget på, og ikke er undervægtig mere. Hun sagde, at hun godt vidste det, og godt kunne mærke det på mig. Jeg ved ikke hvordan jeg har det med at have fortalt min mor det. Hun tog det fint. Men.. argh.. Jeg ved det ikke. Hun sagde, at hun syntes, jeg skulle melde mig ind i LMS og se om jeg kan få noget støtte derfra. Det er jo heller ikke dyrt, så det kan jeg sikkert godt overkomme. Jeg ved bare ikke om jeg tør. Jeg fortalte også min mor, at jeg overvejer at sige til Elisabeth, at jeg aldrig har været psykotisk, og at jeg har løjet gennem alle de psykologiske tests. Så at min skizofreni diagnosen ikke passer. Bare for at kunne få hjælp til maden, for det er det, der fylder mest, og jeg kan virkelig ikke holde ud at gå med det alene uden nogen form for hjælp. Elisabeth vil meget gerne lave en masse caseformuleringer og sådan noget, men jeg har svært ved at se, hvordan det skal kunne hjælpe mig.
- Jeg har haft en rigtig dårlig dag. Jeg har mildt sagt haft det elendigt. Jeg har grædt og ligget i min seng hele dagen, og bare ikke orket noget i dag. Kristina ringede til Jan og fortalte, at jeg havde det dårligt, og så kom Jan og snakkede med mig. Han var meget sød. Men jeg synes alligevel, at han er dum. Han sagde, at jeg er slank og smuk. Tænk at være så høflig, at man kan få sig selv til at sige sådan noget til andre. Det er nok bare mig, der er ekstremt uhøflig. Ellers ved jeg ikke hvad det er med mig. Men.. i hvert fald har jeg haft det rigtig dårligt. Der skal normalt meget til før jeg græder, men i dag har jeg bare siddet og grædt i flere timer. Jeg har rigtig meget lyst til at tage en overdosis sløvende medicin, så jeg kan komme væk fra mig selv i nogle timer, for jeg kan simpelthen ikke være i min krop mere. Den er for fed og for grim og for uudholdelig. Jeg kan virkelig ikke tage det. Og jeg ved ikke, hvordan jeg nogensinde skal kunne komme af med de her følelser og tanker.
- Jeg har flippet i pizza og is i dag, selvom jeg med mine slankepiller ikke må indtage så meget fedt. Men jeg kunne ikke holde det. Og det har kun gjort ondt værre. Jeg har det meget dårligere efter at have flippet. Og så er jeg så erthgfdsdfgh svag at jeg ikke kastede op. Tal lige om klamhed her.
- Jeg blev syet på venstre underben i går. Otte sting. Det er ingenting. Ham der syede mig, var okay. Han har syet mig før. Og sekretæren var hende den søde. Signe, hedder hun. Hun er virkelig sød. Det er bare lidt… ja, hvad siger man? Nederen, at sygeplejerskerne, sekretærerne og lægerne efterhånden kender mig rigtig godt oppe på skadestuen. Da jeg kom i går, blev jeg også bare hilst på og sådan noget, før jeg kom ind i det der rum hvor man skal registreres. Knap så fedt at være kendt ude på en skadestue, fordi jeg er blevet syet så mange gange før. Jeg fik by the way lige lægen til at kigge på et sår der blev syet onsdag d. 25. januar. Det så ud som, at der var gået infektion i det, så jeg ville lige have en læge til at kigge på det. Og rigtigt nok, der var gået infektion i, så jeg har fået noget Dicillin jeg skal tage. Har kun taget to i dag, selvom jeg skal tage seks om dagen. De smager helt forfærdeligt, og så er det kapsler. Har det ikke så godt med kapsler. Men jeg må hellere tage mig sammen og tage seks i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar