Hjælp

For en uge siden, kom min far og fortalte mig, at han planlagde en rejse til Egypten. Han har næsten lige mistet sin far, og hans mor er syg, så det er meget forståeligt, at han vil derned. Han sagde, at hans bror, min onkel, ville tage med. Og hvis min bror og jeg var interesseret, var vi meget velkomne til at tage med. Jeg sagde med det samme ja, for jeg vil så gerne derned. I dag ringede min far og vækkede mig, og spurgte, om jeg ikke ville hjem og spise morgenmad med dem. Det sagde jeg så ja til. Jeg gjorde mig klar, og begyndte at gå. Det gik fint i starten. Vi spiste morgenmad, hyggede og snakkede. Det gik fint. Så blev jeg alene med min far, og han spurgte om jeg havde tænkt over min tøjstil. Suk. Han sagde, at hvis jeg vil med ham til Egypten, skal jeg tage en af de der muslimske klædedragte på, for hans familie dernede ved, at mine forældre er meget troende. De ved ikke, at jeg ikke er så troende. Og det vil min far heller ikke have, de får at vide. Jeg hader den her skide facade mine forældre har skabt. Jeg hader, at vi skal fremstå som en perfekt familie, når vi er alt andet end det. Jeg hader, at mine forældre ikke kan acceptere mig som jeg er. Jeg hader, at mine forældre hele tiden prøver at lave om på mig. Jeg er så ked af det. Jeg vil ikke tage en af de der klædedragte på, for jeg synes jeg ser så grim ud med dem på. Jeg bliver så meget grimmere med dem. Jeg føler mig så fed i dem. Jeg kan ikke klare det. Mit selvværd bliver endnu lavere i sådan en klædedragt. Men på den anden side vil jeg sindsygt gerne til Egypten. Jeg har drømt om det i mange år, og nu bliver det måske til noget. Jeg kan ikke vælge. Det er så svært. Please, en eller anden, fortæl mig hvad jeg skal. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Jeg ved ikke noget lige nu. Og min far skal have svar senest i aften. Hjælp.