onsdag den 6. juli 2011

OPUS, medicin og overvejelser

Jeg har været oppe i OPUS i dag. Jeg kom før tid, så jeg sad og snakkede med Bjarke. Han er meget flink. Når Elisabeth skal på ferie i august, skal jeg snakke med Bjarke i stedet. Vi snakker meget godt sammen, synes jeg. Nå, men jeg var oppe og snakke med Elisabeth i dag. Vi brugte halvdelen af tiden på at udfylde 17 papirer om selvskade. Jeg skulle sætte krydser, fortælle hvor gammel jeg var, da jeg begyndte at skade mig selv på de forskellige måder, jeg skulle sætte cirkler om en masse tal som svar på nogle spørgsmål og svare på hvad jeg føler før og efter jeg har skåret i mig selv.. Det tog virkelig langt tid, men det var helt rart, at blive færdig med det. Så snakkede vi lidt om medicin. Gertrud ville have, at jeg skulle trappe op i Seroquel så jeg endte på en dosis på 600 mg og så skulle jeg trappe ud af Zyprexa. Det ville jeg ikke, så det endte med, at vi fandt ud af, at jeg skulle stige i Zyprexa. Skal tage 17,5 mg og så senere trappe op til 20 mg. Jeg håber det hjælper. Det har det bare at gøre. Jeg er begyndt at få Truxal som pn igen. Har fået 21 piller med hjem. Det er lidt farligt at have så mange piller liggende. Overvejer at tage dem alle sammen, og så bare lægge mig til at sove. Lotte (psykologen) kunne ikke snakke med mig i dag alligevel, så vi snakker sammen på mandag i stedet for. Jeg skal til samtale hos Elisabeth igen på fredag. Det vil sige, at jeg har været til samtale hos hende tre gange i denne uge. Det er alligevel meget, synes jeg. Gertrud ville sende mig på brændsårsafdelingen da hun så mit brændsår. Det nægtede jeg. Så sagde hun, at hun ville have mig indlagt på C2, og det nægtede jeg også. Jeg skal ikke indlægges mere. Jeg håber bare, at jeg kan klare den.
Jeg har faktisk gået og tænkt over noget.. Jeg overvejer at åbne mig op og prøve at acceptere min situation. Og mest af alt mine ar. Jeg savner at gå i korte ærmer. Det er også så varmt udenfor. Kommer til at dø af hede, hvis jeg fortsætter med at rende rundt i min hættetrøje. Anyways, jeg overvejer at gå i korte ærmer. Herhjemme! Jeg ved ikke helt om jeg tør, men alligevel vil jeg så gerne. Jeg kan bare ikke finde ud af hvad jeg skal gøre ved mine friske sår, for jeg vil ikke sidde og snakke med min mor hver gang jeg har skåret i mig selv, men jeg vil bare heller ikke gemme mig bag tøj mere. Jeg overvejer at sige til mine forældre, at jeg ikke vil lyve mere. Jeg vil ikke lade som om jeg går på gymnasiet overfor min moster, onkel eller nogen anden, bare fordi mine forældre skammer sig over mig. Jeg forstår egentligt godt, at de skammer sig, men jeg er bare så træt af løgne, hemmeligheder og facader. Det gør mig skør. Jeg ved, at mine forældre vil være imod det, men nogle gange må man gøre hvad man mener er rigtigt, også selvom folk er imod det. Jeg er ikke helt kommet hjem til, om jeg tør gøre det, men det er noget jeg har gået og overvejet. Jeg er bare så meget i tvivl.
Jeg har været i Fields i dag. Skulle aflevere en skjorte jeg har købt. Den sad virkelig dårligt på mig. Så nu er jeg lige 260 kroner rigere. Det er skønt. Jeg overvejer snart at tage til frisøren. Kunne godt trænge til at blive korthåret igen. Det tror jeg, jeg vil gøre i slutningen af måneden, eller i starten af august.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar