Meget blandet dag

Har haft en meget blandet dag. Jeg stod op klokken 5. Helt seriøst! Jeg kunne ikke sove mere, men jeg var ret træt. Det var virkelig noget lort. Nå, men så omkring 8-tiden, begyndte jeg at få det dårligt. Angst, tankemylder, følte mig forfulgt og jeg havde rigtig meget lyst til bare at skære i mig selv. Men jeg gjorde det ikke. Synes ikke det var så smart, at skulle syes lige før en samtale ude på OPUS. Nederen tanke, men jeg gjorde det ikke, det er det vigtigste. Jeg blev mere angst som tiden gik. Det var virkelig ubehageligt. Og slemt. Jeg gik hjemmefra før tid, fordi jeg ikke kunne holde ud at sidde hjemme og lave ingenting. Tog cyklen og cyklede hele vejen til OPUS. Det var virkelig rart at have noget at lave. Det var virkelig rart at cykle. Sad på en eller anden mærkelig måde, så jeg fik helt ondt i mine arme, men det var rart at mærke noget smerte, nu hvor jeg ikke kunne skære. Anyways, jeg kom frem til OPUS og kom til samtale. Elisabeth var meget bekymret for mig, fordi hun kunne se mine brændsår fra i går. Der gik forresten hul på blærerne i går, så al væsken er røget ud, og jeg klippede det døde hud væk, så man kunne godt se det. Anyways hun blev bekymret og ville rense det og have en læge til at se på det. Først sagde hun, at vi skulle tage på skadestuen, men det nægtede jeg. Vi brugte halvanden time på at snakke om fordele og ulemper ved selvskade, og hun kom med alle mulige andre metoder til hvordan jeg kunne undgå at skære, men alle metoderne har jeg prøvet af, og det giver bare ikke det samme. Lægen kom og kiggede på brændsåret, og han sagde, at jeg bare skulle sørge for at give det masser af luft, og så ville det heale indenfor 14 dage. Håber virkelig han har ret. Det har han bare at have. Jeg har lovet Elisabeth, at jeg ikke skolder mig selv igen inden på onsdag. Kunne ikke love, at jeg ikke skærer mig selv, men jeg kan love, at jeg ikke skolder mig selv. Jeg skal se hende igen på onsdag. Hun vil snakke med Gertrud (lægen i OPUS) i morgen om medicinen, for jeg er begyndt at være rigtig meget angst her for tiden, og jeg er også begyndt at blive psykotisk igen. Føler mig forfulgt. Føler, at der går en lige bag ved mig, som jeg bare ikke kan se. Det er rigtig ubehageligt. Han er alt for tæt på mig. Han rører ved mig. Elisabeth sagde, at jeg enten skal stige i Zyprexa eller skifte præparat, men lad os nu se,  hvad Gertrud finder ud af. Jeg håber bare at det hjælper, hvad hun end finder frem til. Jeg håber også, at jeg kan få noget medicin mod min angst, for jeg er ved at blive skør af at have mindst et anfald om dagen. Jeg håber, håber, håber. Jeg skal snakke med en psykolog på onsdag sammen med Elisabeth. For Elisabeth siger, at det med selvskade, er rimelig nyt for hende, og hun har ikke rigtigt forstand på det, så hun vil have, at vi snakker med en, der har forstand på det. Hun vil også have, at jeg skal snakke med Lotte (psykologen) om min opvækst. Jeg er ikke længere vred over volden. Jeg er ikke vred på min mor fordi hun aldrig gjorde noget ved det. Jeg er ikke vred på min far, fordi han slog. Jeg er ikke ked af det. Jeg er bare.. ligeglad. Det interesserer mig ikke. Jeg har ikke været vred i mange år. Jeg har prøvet at være vred, for alle forventer af mig, at jeg er vred og ked af det. Jeg har bildt mig selv ind, at jeg er vred, men sandheden er, at jeg er så ligeglad med, at min far har brugt hele min barndom på at slå mig og true mig. Jeg vil så gerne være vred, men det er mere alle andre, der er vred på mine vegne. Elisabeth siger, at det er ligesom folk der under overgreb forsvinder fra sin krop. Hun siger, at det er det jeg har gjort. Ved ikke om det passer, og det er jeg egentligt også ligeglad med, faktum er, at jeg er ligeglad med volden.
Jeg har været til forsamtale med Bjarke og Lea. Det er fordi jeg skal starte i Socialfærdighedstræning, så skulle jeg til sådan en samtale hvor vi snakkede om hvordan jeg var socialt. Jeg følte mig virkelig handicappet under samtalen. Vi snakkede om hvor svært jeg har det med øjenkontakt, hvor dårligt jeg fungerer socialt og sådan, og jeg følte mig bare helt forkert. Det var ikke så rart. De var egentligt meget søde, Bjarke og Lea. Men.. ja.. I don't know.
Jeg har været i Fields i dag og købe en jumpsuit. Jeg glæder mig til at prøve den her lidt senere. Den er sikkert rigtig dejlig at have på. Metroen kørte kun til Bella center, og jeg skulle til Ørestad (stoppet efter) så jeg måtte gå hele vejen fra Bella Center til Ørestad. Der er langt, synes jeg. Men det er fint nok, så har jeg forbrændt lidt mere. Det skader ikke. Jeg er så træt nu. Er helt smadret. Har gået og cyklet rigtig meget i dag. Jeg har faktisk lavet en aftale med mig selv. Hvis jeg bliver ved med at stå tidligt op, som jeg gør her for tiden, så vil jeg bruge tiden på at gå eller cykle. Det er så skønt at være uden for tidligt om morgenen, for der er ingen andre ude på gaden, og der er helt stille. Det er virkelig skønt. Det fandt jeg ud af i søndags, hvor jeg var ved bageren for at købe morgenmad til mine forældre. Nå, jeg vil smutte, jeg har ikke mere på hjerte. Jeg håber I har haft en rigtig god weekend.