Jeg er så ked af det..

Alle mulige omkring mig bliver studenter. Jeg er glad på deres vegne. Det er jeg virkelig, men det gør mig ked af det når jeg ved, at det kunne have været mig der blev student i år. Hvis bare jeg ikke var så svag og dum. Det er i virkeligheden det, der er problemet. Jeg er ikke syg, jeg er bare svag og dum. Alt for svag. Og min far vil ikke have svage børn. Det sagde han altid da jeg var yngre. Han sagde det hvis jeg græd efter han havde slået mig. Han vil ikke have svage børn. Jeg er en stor skuffelse. Jeg er en kæmpe fejl. Jeg er svag. Intet under at min far ikke vil følges med mig på gaden. Han siger godt nok, at det er på grund af mit tøj, men det er sikkert også fordi han er flov over mig. Han skammer sig sikkert over mig. Skammer sig over hvad jeg er blevet til. Jeg har det rigtig dårligt her for tiden. Har skæretrang og lyst til at OD'e. Jeg har virkelig lyst til at tage en masse piller. Jeg flipper rigtig tit her for tiden. Har flippet de sidste mange dage. Jeg hader mig selv. Jeg er så svag.
Elisabeth har ferie i denne uge. Hvis jeg får det dårligt skal jeg i stedet for ringe til Gitte og snakke med hende, men jeg tør ikke. Jeg vil ikke spilde hendes tid. Hun har andre patienter at tage sig til. Hun skal ikke spilde sin tid på mig.