Indlæggelse

Jeg er blevet indlagt. På C2 (PAMA). Jeg hader at være tilbage på afdelingen. Har været der alt for mange gange. Hver gang jeg har været der, udskriver jeg mig selv og siger til mig selv, at jeg aldrig vil vende tilbage. At denne gang er sidste gang jeg har brug for at være indlagt. Men hver gang ryger jeg tilbage. Jeg hader det. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Jeg er så bange for at ryge på den lukkede hvis jeg fortæller om mine selvmordstanker. Jeg er så bange for at ryge på den lukkede hvis de finder ud af, at jeg har skadet mig selv mens jeg har været på afdelingen. Jeg er virkelig bange. Jeg vil ikke være her. Jeg bliver skør af at være spærret inde. Jeg har ingen udgang, men egentligt kan jeg bare gå, jeg er jo på et åbent afsnit, men jeg er så bange for at få fast vagt når jeg kommer tilbage. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Jeg vil bare gerne have det godt. Hvorfor er det for meget at forlange? Hvorfor skal jeg have det dårligt? Hvorfor kan jeg ikke bare være som alle andre 18-årige? Hvorfor kan jeg ikke leve et normalt teenage-liv? Hvorfor hvorfor hvorfor?