Epilepsiklinikken og nyt medicin

Jeg har været tilbage på Epilepsiklinikken i dag. Jeg har været så nervøs for det, men det gik fint. Der var selvfølgelig en masse koks med S-togene, så jeg kom for sent til min bus, og var derfor først på Epilepsiklinikken klokken 11:33 og jeg skulle være der 11:30. Jeg hader mig selv for at komme for sent. Er der noget jeg hader, så er det at komme for sent. Jeg er så ked af, at jeg ikke nåede bussen. Men de sagde heldigvis ikke noget til mig deroppe. Jeg skulle bare udfylde nogle papirer ligesom sidst, og så satte jeg mig ind på venteværelset og ventede på, at lægen kom så jeg kunne snakke med hende. Nå, men vi fik da snakket. Hun skulle kigge på den anfaldskalender jeg har ført, og så snakkede vi om medicin. Jeg har fået noget medicin jeg skal begynde at tage. Det hedder Lamotrigin. Starter på 25 mg og skal så senere trappe op, så jeg ender med at tage 200 mg på et døgn; 100 mg om morgenen og 100 mg om aftenen. Jeg har fået et rigtig fint pilleetui med hjem til pillerne. Er faktisk meget glad for pilleæsken. Den er rigtig flot. Nå, jeg skal begynde at tage medicinen fra i morgen af. Jeg håber, at jeg kan tåle det. Det vil være ret nederen at have købt noget medicin og så finde ud af, at jeg ikke kan tåle det. Men jeg tror godt jeg kan tåle det. Jeg er, så vidt jeg ved, ikke allergisk for noget.
Det går egentligt meget fint her for tiden. Jeg havde en dårlig aften i går, men bortset fra den aften, så går det meget fint. Det går også meget godt med spisningen. Spiser måske lidt for lidt, men jeg spiser sundt og jeg har ikke flippet i nogle dage efterhånden, så jeg er glad.
Jeg er ved at blive rask. Har været syg siden i onsdags. Det har føles som om jeg aldrig ville blive rask. Jeg plejer aldrig at blive syg, så det kom bag på mig, at jeg blev syg denne gang. Men jeg er ved at blive rask. Jeg kan trække vejret nogenlunde gennem næsen, jeg har ikke ondt i halsen længere og jeg er ikke afhængig af lommetørklæder. Det føles så godt, at være ved at blive rask. Jeg havde frygtet, at jeg ikke nåede at blive rask inden på fredag. Jeg skal til samtale og til psykoedukation på fredag. Jeg var egentligt til samtale i mandags, men jeg havde det så dårligt, så jeg var nødt til at tage hjem igen uden at få snakket med Elisabeth.