Hvad har du i din taske
I min taske har jeg altid min pung med. Sjovt nok. Jeg går aldrig uden min pung. Der ligger mine kort og mine penge. Og jeg plejer altid at få brug for dem, når jeg ikke har pungen med, så derfor er jeg begyndt altid at have min pung på mig. Jeg har også altid min kalender i tasken. Og en kuglepen. Så kan jeg altid skrive mine aftaler ned med det samme, for ellers ved jeg, jeg glemmer dem. Jeg har mine luffer i tasken, hvis nu det skulle blive koldt. Jeg plejer aldrig at tage dem på når jeg går ud, men jeg har dem altid på mig just in case. Og så min paraply. Det begynder altid at regne når man ikke har sin paraply på sig, så derfor har jeg den altid med. Så har jeg en deodorant med, en lille håndcreme, læbepomade, mine nøgler, mit buskort, mit headset, tyggegummi og en lille blok. Hvis jeg er godt i gang med en bog, så har jeg også bogen i min taske, så jeg kan læse hvis jeg sidder i toget eller bussen. Så går tiden lidt hurtigere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar