søndag den 16. januar 2011

Blog challenge - dag 11

En youtube video du specielt godt kan lide


I dag har jeg siddet og brugt rigtig mange timer på YouTube og set alle mine fortrukne videoer igennem for at finde min yndlings. Jeg havde allerede en tanke om, hvilket klip det skulle være, da jeg i morges så på dagens challenge. Det skulle være en sims-video med sangen Because of you af Kelly Clarkson. I videoen ser man en ung simmer vokse op med forældre der ikke kan sammen. Vi følger denne simmer og kan tydeligt se hvor meget det påvirker hende. På et tidspunkt i videoen går faren hjemmefra og kommer aldrig igen. Vi ser hvilke konsekvenser forældrenes forhold til hinanden har haft for den unge simmer. Vi ser flere eksempler på, at hun er den vokse derhjemme. Vi ser flere eksempler på, at hun ikke kan stole på mænd efter faren forlod hende og moren. Til sidst i videoen ser vi, at hun som et ældre menneske er alene, da hun har svært ved at stole på nogen. Første gang jeg så den video på YouTube sad jeg og græd. Den mindede så meget om alle de konflikter der har været herhjemme. Godt nok er min far her stadig, men mange af de konflikter den unge simmer står i, har jeg også stået i. Den video rørte mig så meget. Både det at vi ser det finde sted, og så sang valget gjorde virkelig indtryk. Sammen var det bare perfekt. Det var virkelig en god video og helt klart min favorit. Men når jeg prøver at se den, får jeg at vide, at videoen indeholder stof fra Sony Music Entertainment, der har blokeret Danmark af ophavsretslige årsager. Jeg kan altså ikke se den. Desværre. Efter at have fået den besked, prøvede jeg at finde en anden video. Det blev en NCIS fanmade video. Den handler om Abby og Gibbs' forhold til hinanden. Og så er der blevet lagt en sang over. 'When you say nothing at all'. Den passer perfekt på deres forhold. Det er en virkelig god video. Men desværre kan jeg heller ikke se den, da den er blevet gjort privat. Det har virkelig været en hård challenge, for mine to yndlingsvideoer kan jeg ikke se længere, så hvilken skal jeg så lægge ind? Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg har tænkt og tænkt og tænkt, men jeg kan simpelthen ikke komme på noget. I mangel af bedre, linker jeg denne her: http://www.youtube.com/watch?v=BHbveDu8qoA som er en NCIS fanmade video om Abby og Gibbs' forhold. Det er en af de bedste der er tilbage, som man kan se her i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar