søndag den 24. oktober 2010

Teenage nightmare

Jeg havde nogle gode timer med Marie i går. Det var rigtig godt at se hende. Vi havde det så sjovt. Vi var inde og se Grusomme mig. Det er en sød film. Efter filmen blev jeg dog angst, så jeg var nødt til at tage hjem. Vi nåede ikke rigtigt at være sammen så længe. Da jeg kom hjem, var der heldigvis ikke nogle hjemme. Min mor var hjemme hos min moster,  min bror var ude med nogle venner og min far var på arbejde. Så jeg var alene, hvilket hjalp en del på angsten. Men så kom min far hjem. Vi begyndte at snakke lidt frem og tilbage, og pludselig siger han noget til mig, som jeg ikke brød mig om, og derfor sagde jeg til ham, at han skulle tage og slappe lidt af og lade være med at udtale sig om noget han ikke ved noget om. Det blev han sur over, og så udviklede det hele sig bare, og vi stod og råbte ad hinanden. Da min mor kom hjem, blandede min far hendes selvfølgelig ind i det hele. Så typisk ham. Så begyndte han at snakke rigtig grimt til mig, og sagde, at det var for dårligt, at jeg ikke kunne snakke ordentligt som 18-årig. Jeg gav igen, og sagde, at det var urimeligt af ham at forlange, når jeg er vokset op i en familie, hvor alt bliver løst ved at råbe, skrige, tale grimt, smække med døre, skride etc. Så begyndte han, at sige, at jeg er dårligt opdraget. Luk dog, nar! Du var der aldrig, så du kan slet ikke tillade dig at kritisere min opdragelse. Hvis du selv havde været der, kunne det være, at tingene så lidt anderledes ud i dag. Jeg hader, når han siger, at jeg er dårligt opdraget. Hvis han ikke er enig med min mor når det kommer til opdragelse, kunne han da bare have været der, men han var der aldrig. Han var der kun, når han lige syntes, at min bror og jeg fortjente nogle bank, trusler eller noget andet i den dur. Anyways, så bad han mig skride ad helvede til, hvilket jeg så gjorde. Smuttede ind på mit værelse, pakkede min taske og gik en tur. Det var meningen at jeg ville tage på psykiatrisk skadestue, for jeg havde sindssygt mange selvmordstanker og jeg havde skåret en del i mig selv. Men jeg tog alligevel hjem. Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde jeg. I dag vågnede jeg så ved, at mine dejlige forældre stod og råbte ad hinanden. Hele formiddagen skændtes min far med min mor og bror. Den mand er forfærdelig. Jeg har det lidt bedre lige nu. I går aften og i morges havde jeg rigtig mange selvmordstanker, det har jeg ikke nu. Jeg glæder mig til, at det bliver hverdag igen, så jeg kan være lidt alene, og kun have min far hjemme i nogle timer. Det bliver rart. I morgen skal jeg ringe til min UU-vejleder og bede om en samtale med hende, så vi kan få snakket om HF. Ellers skal jeg ikke så meget. Eller jeg starter på kur i morgen. Jeg har droppet ABC. Jeg lovede Maja, at droppe det, hvis hun lovede, at følge sin kostplan. Så jeg har lavet min egen madplan som ikke engang indeholder 500 kcal. Starter på mandag. Er nødt til at starte en dag hvor jeg er alene hjemme, for mine forældre flegner totalt, hvis jeg starter igen. De er glade når jeg er fed, og jeg er glad når jeg er tynd. Jeg er fed nu, men don't worry, jeg skal nok blive tynd igen. Jeg skal tabe 25 kg sådan som det ser ud nu, og de skal helst være tabt inden juni/juli. Der er nogenlunde realitisk. Sidst tabte jeg mig omkring 20 kg på under et halvt år, så 25 kg på mere end et halvt år kan jeg sagtens klare. Det skal gå! Jeg skal klare det! Det er jeg nødt til, for det kan ikke fortsætte på den her måde. Btw, så har min mor givet mig lov til at starte i fitness for hendes penge. Det bliver godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar