Opmærksomhedssøgende?

Jeg er kommet til et punkt i mit liv hvor jeg har accepteret, at jeg har skåret i mig selv, og jeg har accepteret, at jeg stadig gør det. Jeg ved, det ikke er det rigtige at gøre, og jeg kæmper virkelig hårdt for ikke at gøre det, men nogle gange er det svært at modstå trangen, når man ikke har det så godt. Jeg har egentligt accepteret mine ar, og den accept gør, at jeg faktisk sagtens kan rende rundt med en t-shirt, hvis jeg har lyst. Men så er det jo lige at folk på gaden kigger på mig, og hvis de ser mig rende rundt med bare arme der er fulde af ar, tolker de det som, at jeg er meget opmærksomhedssøgende. Men det er jeg ikke. Jeg er faktisk ikke så glad for opmærksomhed, og jeg vil slet ikke have, at folk ser på mine ar. Men.. nu har jeg f.eks. lige købt en skjorte, hvor ærmerne ikke er så lange, jeg kan rigtig godt lide skjorten, og her den anden dag, havde jeg den på da jeg var i centeret. Folk kiggede virkelig meget. Jeg hader det. Det giver mig lyst til at forklare dem, at jeg gør det, fordi jeg har accepteret selvskaden og mit forhold til den. Men jeg kan jo ikke fare hen og forklare det til hver person der kigger på mig. Jeg ville i hvert  fald få rimelig travlt hvis det var.