mandag den 4. oktober 2010

Rigtig dårlig dag..

Jeg tror min mor græder. Hun pudser i hvert fald næse.. Jeg har haft en dårlig dag. Allerede fra morgenstunden havde jeg det skidt. Om mandagen plejer vi at spise morgenmad i skolen, og vi bliver altid færdige omkring 9:30 og skolen starter først 9:50 så man har lige tyve minutter til at sunde sig. Jeg havde utrolig meget lyst til at skære mig selv, men havde ladet mine skalpeller blive liggende derhjemme, så jeg spurgte om jeg måtte gå en tur, hvilket jeg gerne måtte efter jeg havde lovet min kontaktperson adskillige gange at jeg ikke ville finde noget at skære mig med på min gåtur. Selvfølgelig lover jeg det, hvis jeg fortalte, at det var hele meningen med gåturen, ville jeg jo ikke få lov til at gå. På gåturen fandt jeg en flaskehals. Jeg tyrede den ned i fortorvet to gange og tog de bedste stykker glasskår med. Det ene var blevet meget tynd og skarpt. Det tog jeg også med. Så gik jeg ud på toilettet og skar i mig selv. På et tidspunkt sidder jeg så og vrider armen den ene vej og glasskåret den anden vej. Og så glider det lige pludselig fra mig. Altså jeg taber det ikke, men det glider ned af min hud og skærer en lang flænge. Meget lang. Og dyb. Man kunne se mit fedt. Gule boble-agtige ting. Det så mega ulækkert ud! Det var slet ikke meningen, at det skulle ske, så jeg fik et kæmpe chok. Det gjorde ikke engang ondt. Det skete så hurtigt. Jeg bankede på ind til kontoret og vidste dem det. De blev vist også ret chokerede. Anyways.. Det skulle selvfølgelig syes, men de havde lidt travlt på skadestuen så de kunne ikke sende en læge over, så vi var nødt til at bruge en af vores egne. Der blev ringet op til lægerne og Simone kom ned og syede mig. De var selvfølgelig nødt til at ringe til min mor og fortælle hende hvad der var sket.. Nu er hun gået. Hun kom ind og ville snakke med mig om det. Og det sagde jeg så, at jeg ikke havde lyst til. Jeg tror ikke hun var så glad for at få det at vide. Men jeg har fortalt hende det før. Jeg vil ikke snakke selvskade med min mor. På afdelingen kan de være ligeglade med om jeg skal syes eller ej, men min mor kan ikke lade være med at blive ked af det, og hvis hun bliver ked af det, får jeg det endnu værre, og det har jeg bare ikke lyst til.
I dag har jeg forresten været indlagt i 5 måneder. Det er trist at tænke på. At jeg har brugt fem måneder af mit liv – næsten et halvt år – på en psykiatrisk afdeling. Jeg har fået det lidt bedre end jeg havde det for et halvt år siden, men jeg tror jeg havde forventet lidt mere af en indlæggelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar