En opdatering

Jeg vil gerne undskylde for, at der går så langt tid mellem mine opdateringer. Jeg er inde i en ret dårlig periode lige for tiden, så overskuddet er lig med nul. Men nu kommer der en opdatering.. Der er nemlig noget, jeg har brug for at komme ud med: Fredag d. 25. november var jeg til samtale hos Elisabeth. Jeg havde det ikke så godt, og det endte med, at jeg brød helt sammen og fortalte hende, hvor meget maden fylder. Jeg sagde for første gang i mit liv, at jeg gerne ville have hjælp til det med maden. Jeg er så træt af at sulte, flippe og hele tiden tænke på kalorieindtag og -forbrædning. Jeg er så træt af, at jeg bliver styret af noget så mærkeligt som mad. Anyways, Elisabeth lovede mig at finde ud af om jeg kunne få noget støtte. Det ville hun gøre inden vores næste samtale. Onsdag d. 30. november var jeg til samtale igen. Elisabeth havde snakket med Gertrud (overlægen i OPUS) og spurgt om jeg kunne få noget støtte. Svaret var nej. Jeg kan ikke få støtte til nogen spiseforstyrrelse fordi jeg har en skizofreni diagnose. Jeg føler mig så magtesløs og trist. Det ramte mig rigtig hårdt, at jeg ikke kan få hjælp til nogen spiseforstyrrelse fordi jeg har en skizofreni diagnose. Det er maden og selvskaden der fylder mest hos mig. Og det er ting Elisabeth ikke har forstand på. Hun prøver virkelig at hjælpe, og hun er virkelig sød og sådan, men jeg har bare brug for hjælp til noget andet. Og den hjælp kan hun ikke give mig. Jeg kunne virkelig godt græde lige nu. Jeg føler mig så håbløs. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Hvorfor løj jeg ikke bare under den psykiatriske test? Så havde jeg aldrig fået den her lorte diagnose. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg er lost.