Oh god..

Jeg føler mig som den værste datter ever. Min far ringede til mig i går. Spurgte ind til bosted og sådan.. Han ville gerne høre hvad det var for noget, hvem jeg skulle bo sammen med, hvordan det hele fungerede og sådan. Han var imod det. Jeg turde ikke fortælle ham, at den ene af dem jeg skal bo sammen med, er en fyr, for han hidsede sig allerede op over at jeg måske skulle bo sammen med en fyr. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal fortælle ham det. Jeg kan slet ikke overskue noget. Ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Han fortalte, at min mor havde siddet og grædt hele aftenen. Jeg føler mig virkelig som en dårlig datter. Min mor sagde engang til mig, at det eneste jeg kan finde ud af, er at såre andre. Hun har helt ret. Prøv at se hvor meget dårligdom jeg er skyld i.
Min mor har lige snakket med mig. Min moster arbejder med psykisk syge på et bosted. Moster Helle havde ringet til min mor og sagt, at hun havde fået min journal og at hun havde læst den. Det var meningen, at jeg skulle over på det bosted hvor min moster arbejder, men hendes chef fandt ud af, at vi var i familie sammen og derfor skal jeg ikke derover alligevel. Jeg ved ikke om det er ondt af mig, men jeg er glad for det. Kan ikke forklare hvorfor, jeg er bare glad for det. Min mor begyndte at græde. Sagde at det hele var hårdt, og at hun så gerne vil hjælpe mig. Hun græd virkelig meget. Jeg hader at se min mor græde. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har skæretrang og selvmordstanker. Jeg er verdens dårligste datter. Jeg burde aldrig have været født. Dø Sarah, dø.