Forvirret og frustreret

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Snakkede med min far i telefonen i går. Han sagde, at han ville indgå et kompromis med mig. Angående det med tøjet. Vi har så åbenbart misforstået hinanden, for han er lige kommet hjem, og er sur på mig, fordi jeg har tætsiddende leggins på. I går sagde han, at han helst så, at jeg blev udskrevet, og kom hjem at bo. I dag snakkede jeg så med Bjarne (overlægen for A1) og han sagde, at han syntes det var en dårlig idé, men hvis det var det jeg ville, kunne udskrives på fredag hvis jeg stadig havde den holdning til det. Jeg føler mig virkelig presset. Mine forældre vil helst have mig hjem. Eller det ville de i hvert fald i går. Og jeg ved ikke hvad jeg selv vil. Anyways, i dag har jeg så fået snakket med min far. Og han sagde, at hvis jeg ikke ændrer min tøjstil, så vil han ikke have mig hjem. En time efter sad han og snakkede om udskrivelse. Jeg kan ikke finde ud af ham. Det kan jeg virkelig ikke. Jeg er så forvirret og frustreret. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har lyst til bare at grave mig ned i et hul og gå i hi, og så bare vågne op om nogle år. Jeg har lyst til at græde, men jeg kan ikke.
Jeg vil lige nævne en positiv ting: Jeg så Malene i mandags. Jeg tog til Slagelse for at mødes med hende. Det var helt vildt godt. Jeg var så glad for at være sammen med hende. Vi shoppede og gik egentligt bare og hyggede os. Jeg håber ikke det er sidste gang vi ses. Malene betyder virkelig meget for mig.