Humørskift

Jeg har haft en ret dårlig dag. Min telefon løb tør for strøm i nat og derfor slukkede den og ringede ikke klokken 11 som jeg havde sat den til. Stod først op lidt i 12, og det var meningen, at jeg skulle køre hjemmefra 12:15. Stress stress stress. God, jeg hader det. Anyways smuttede lige i tøjet og skyndte mig afsted. Jeg skulle allerførst til samtale hos Elisabeth angående EEG'en på mandag. Jeg fik så at vide, at jeg kun skulle tage 2,5 mg Zyprexa og undlade at tage de 10 andre mg. Fint nok for mig. Så skulle jeg over til psykoedukation. Havde glædet mig meget til psykoedukation. Det var rigtig hyggeligt sidst. Men jeg fik det virkelig dårligt da jeg sad derinde. Det endte så med at jeg blev nødt til at rejse mig op og forlade lokalet, fordi jeg fik et angstanfald. Jeg har det bedre nu. Elisabeth ville gerne have mig indlagt fordi jeg fik det så dårligt. Jeg er virkelig glad for at jeg slap for at blive indlagt. Jeg er virkelig irriteret. Blogspot har været nede hele dagen, og nu har de slettet det indlæg jeg skrev i går!


Skrevet i går:
Jeg har haft en god dag! Har ikke lavet noget overhovedet, men jeg har ikke haft det dårligt. Og det er aften, og jeg har det ikke dårligt!! Jeg har spist kiks i dag. Uden at flippe! Jeg plejer ikke at kunne spise noget usundt uden at flippe. Men jeg har holdt mig til tre kiks i løbet af hele dagen. Jeg må indrømme at jeg er ret glad for det. Jeg har ikke flippet i en del dage efterhånden. Det går den rigtige vej. Jeg er glad for have haft en god dag. Det er virkelig dejligt! Jeg glæder mig til psykoedukation i morgen. Jeg skal huske at komme et kvarter før og have brevet fra Glostrup med. Elisabeth tror ikke på, at der står, jeg kun må sove 2-4 timer før undersøgelsen. Hvilket minder mig om, at EEG'en er på mandag. Tiden går stærkt. Jeg er så nervøøøøs. Tænk hvis jeg ikke kan sove under undersøgelsen?! Så fejler jeg. Og det må jeg ikke. Jeg skal kunne sove! Jeg holder mig vågen hele natten. Ved ikke om jeg skal tage min Zyprexa. Så bliver jeg jo træt, og så kan det være, jeg falder i søvn. Det må virkelig ikke ske.
Jeg føler mig frustreret. Og er ked af det. God, jeg hader mine humørsvingninger. Jeg har snart ventet på bosted i et år. Og jeg har ikke engang fået bevilget et. Folk jeg kender som skal på bosted har ventet på et i nogle måneder, og er allerede kommet derhen og bo. Og jeg har snart ventet et år. Jeg sidder bare og får det værre og værre herhjemme, og jeg kan ikke holde det ud længere. Jeg har fået det så dårligt efter jeg er blevet udskrevet. Jeg er næsten tilbage til hvor jeg var før jeg blev indlagt. Det er meget frustrerende.