tirsdag den 22. februar 2011

Blandet dag

Jeg føler mig så svag. Alt påvirker mig. Selv de mindste ting. Jeg har haft en god dag. Jeg har rent faktsk været glad. Men så vender humøret lige pludselig. Jeg har det ret dårligt lige nu. Jeg hader at det vender så hurtigt og så pludseligt. Jeg er også kommet til at spise for meget i dag. Har det rigtig dårligt med det. Og så har jeg været i bad. Kan slet ikke klare min krop. Stod bare og græd ved synet af den. Jeg hader det her. Jeg hader at tingene skal være sådan her.
Anyways.. jeg skifter lige emne. I dag har jeg været til EEG-scanning. Det var lidt mærkeligt. Der skulle sættes en masse elektroder fast på mit hoved, og de skulle måle mit hoved med et målebånd på alle mulige led og kanter. Det tog så langt tid. Er glad for at det er ovre. Mit hår blev mega fedtet af det der gele-stads der var på elektroderne. Jeg har måtte vaske mit hår hele tre gange før det blev fint igen. 
Jeg tror jeg tager op på Socialcenteret i morgen og spørger om jeg kan få lov til at snakke med min sagsbehandler. Min nye diagnose gør, at jeg kan få mere i kontanthjælp og så er der noget med en sygemelding og aktivering jeg skal snakke med hende om. Jeg håber, hun har tid. På torsdag skal jeg til psykologsamtale og til thai-boksning med Aisha. Det skal nok blive godt. Glæder mig til at få det prøvet. Jeg var forresten sammen med Aisha i går. Vi var i Empire bio og se Black Swon. Det var en rigtig god film, men den var vist lige en tand for skræmmende for mig. Jeg fik så mange chok og da jeg gik derfra var jeg overbevist om, at jeg ville blive plaget af mareridt. Det har jeg heldigvis ikke haft endnu. Jeg må se at få lavet nogle flere aftaler, jeg synes ikke rigtigt jeg laver så meget her for tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar