Fredag d. 10. december
Klokken 15:06
Jeg blev indlagt på A1 i går. Stedet er fint nok. Patienterne virker meget søde. Men personalet ved jeg ikke hvad jeg synes om. De er hele tiden på deres kontor, synes jeg. De snakker ikke så meget med os patienter. I det døgn jeg har været indlagt her, er der ikke blevet kigget til mig, og der er heller ingen der har spurgt hvordan jeg har det. Det synes jeg er lidt mærkeligt.
I dag har jeg snakket med en læge. Han hedder Bjarne og er meget flink. Han gav mig udgang så jeg kan komme til event i morgen. Jeg skal skrive ned hvilke ting jeg vil have hjælp til, så de kan hjælpe mig bedst muligt. Jeg overvejer at skrive mad, selvhad, selvmordstanker og depression på.
Man kan forresten gå til Fields herfra på cirka en halv time. Jeg tror jeg vil bruge søndagen i Fields. Lørdag d. 18. skal jeg hjem til Karen. Hun holder pakkeleg. Så jeg skal have købt nogle pakker. Mindst tre.
Jeg tror jeg smutter. Min hovedpine er ret slem og jeg har en god bog der ligger og venter på mig.
Lørdag d. 11. december
Klokken 20:26
Jeg har været til event i dag. der var rigtig mange, så Aisha, Hildur og mig selv valgte på et tidspunkt at gå for os selv. Det var rigtig hyggeligt. Jeg fik også en forsinket fødselsdagsgave. Det var et skilt hvor der står ’Advarsel, 18 & sexet’. Så typisk Aisha. Og så et biograf-gavekort på 250 kr.
Jeg brød grædende sammen her til aften. Jeg har spist så meget i dag og personalet bad mig om at sætte mig ud i miljøet og så låste de døren til toilettet. Jeg brækkede mig efter frokost, men det var efter aftensmaden jeg virkelig havde brug for det. Næste gang bruger jeg skraldespanden.
Min mor kommer forresten forbi i morgen. Så tager vi i Fields sammen.
Søndag d. 12. december
Klokken 19:53
Jeg beder om at blive udskrevet i morgen. Jeg kan ikke holde ud at være her længere. Personalet er simpelthen så uprofessionelle og ligeglade at det er helt sindssygt.
Jeg havde skåret i mig selv her for nogle timer siden, og havde selvmordstanker og personalet gjorde intet da jeg fik det sagt til dem. Min kontaktperson bad mig om at sætte mig ud i miljøet, som om det ville hjælpe. Jeg kan ikke holde dem ud.
Jeg smutter i seng. Godnat.
Mandag d. 13. december
Klokken 20:17
Jeg udskrev mig selv i dag. Kunne simpelthen ikke holde ud at være der længere. Jeg vil prøve at spørge Kirsten om jeg kan prøve at blive indlagt et andet sted. For jeg ved godt, at en samtale en gang om ugen ikke er nok hjælp for mig, men jeg vil ikke være på A1.
Jeg har det rigtig skidt. Har skåret i mig selv en del gang, men utroligt nok har jeg det stadig dårligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar