Et døgn på PAMA

Jeg nåede intet af det jeg skulle i går. Kom op til min første samtale på distriktpsykiatrisk, men overlægen og psykologen vurderede, at jeg havde det for dårligt at være hjemme, så jeg blev kørt hen på psykiatrisk skadestue, snakkede med en dum læge, der valgte at indlægge mig på PAMA mod min vilje. Nød! I dag blev jeg dog udskrevet, efter at have løjet en del og fortalt at mine selvmordstanker ikke var der længere. Anyways.. De vil ikke slippe mig helt, så jeg skal vente på at der kommer en plads på et åbent afsnit og så bliver jeg indlagt der.

Jeg skrev noget i går, som jeg lige sætter ind:

Tirsdag d. 2/11-10

Jeg ved ikke hvad klokken er. Over 13, tror jeg. Jeg er lige blevet indlagt. Igen igen. De siger, det er et åbent afsnit. Jeg tror de lyver. Der er hegn om haven. Mine ting er blevet visiteret. Ledningerne er blevet fjernet. Tilbage på den lukkede.

Til min første samtale i distrikten var jeg dum nok til at fortælle om mine selvmordstanker. Hvornår lærer jeg, at professionelle bare ikke er til ar stole på? De er djævle i forklædning. Jeg troede jeg havde lært det. Men det er vist for meget at forvente.

Her stinker af hospital. Jeg blev bare sat ind på et værelse. Der er ingen der har snakket med mig, givet mig foldere eller noget. Min telefon må jeg ikke have på mig. Pga. kameraet, siger de. Rend mig i røven. Jeg ryster af angst indestængt gråd og vrede. Jeg vil bare gerne dø. Det er meningen, at de skal fjerne de tanker, men nu har jeg endnu mere lyst og grund til at tage livet af mig selv.

Det hele startede til psykologsamtalen. Jeg fortalte om mine selvmordstanker. Psykologen (Kirsten) hentede overlægen (Jan) og bad mig om at forklare det for ham også. Det gjorde jeg så. Fortalte om mine selvmordstanker og psykotiske oplevelser. Han syntes jeg skulle indlægges. Jeg blev kørt ud på skadestuen. Ventede der, mens jeg overvejede at løbe væk. Desværre gjorde jeg det ikke. Jeg kom til at snakke med en dum læge. Han sagde, at jeg skulle indlægges, selvom jeg ikke ville. Jeg kunne vælge om jeg ville på den lukkede eller den åbne, jeg skulle i hvert fald bare indlægges. Valgte selvfølgelig den åbne.

Nå, jeg har lige fået en folder. Det her sted hedder PAMA – Psykiatrisk Akut Modtager Afsnit. Der står at det er et åbent korttidssengeafsnit. Uh, der står at de tilbyder indlæggelse i 1-7 døgn. Forhåbentligt bliver det kun et døgn for mig.

I dag klokken 11:11

Jeg har lige talt med en læge. Omkring 12:30 vil han vide hvad der skal ske med mig. Han vil gerne have rykket over på et åbent afsnit, hvor man kan være i længere tid. Jeg vil ikke indlægges igen! Årh, jeg kan ikke mere. Jeg vil gerne væk. Herfra og fra alt. Nå.. Jeg skriver igen efter frokost.

Efter frokost

Jeg bliver udskrevet! Jeg har lovet ikke at tage livet af mig selv, så jeg bliver udskrevet herfra. Overlægen på PAMA har skrevet mig på venteliste til et åbent afsnit som jeg kan være på, men der er cirka 1-2 ugers ventetid, sagde han. Forhåbentligt 2 uger. Men jeg ville få et brev om hvornår jeg skulle indlægges. Jeg håber brevet kommer snart, så jeg kan nå at forberede mig på det. Og så håber jeg at det åbne afsnit jeg kommer ind på, er mere som 103 end som PAMA.