Flytning

I dag har jeg så pakket hele mit værelse sammen. Jeg er nu officielt flyttet hjem, og bliver dagpatient fra på mandag af. Det er lidt mærkeligt at tænke på. Jeg håber det kommer til at gå herhjemme. Mine weekender plejer ikke at være så gode. Åh. *Suk*. Jeg har det allerede dårligt. Jeg er angst og har trang til selvskade. Jeg har allerede skåret i mig selv en del gange i dag. Jeg er psykotisk. Jeg føler mig forfulgt. Det er ikke det samme som at føle sig overvåget. Jeg føler, at der går en lige bag ved mig. Og han går virkelig virkelig tæt på mig. Alle mennesker har en usynlig barriere, og hvis en man ikke kender eller ikke er tryg ved, overtræder den barriere, kan man føle sig meget utilpas. Jeg føler, at han har brudt den barriere. Han er lige bag mig. Jeg kan ikke se ham, men jeg kan mærke, at der er en, der er for tæt på mig. Han griner ad mig. Griner ad mig, fordi jeg er latterlig. Fordi jeg er.. Jeg er.. Mig. Jeg kan ikke forklare det. Men følelsen af, at han er lige bag mig, gør mig angst. Jeg får lyst til at banke hovedet ind i væggen eller skære i mig selv, bare for ikke at tænke eller føle et kort øjeblik. Jeg er angst. Jeg føler, at jeg er lige på randen til at få et angstanfald. Det er rigtig ubehageligt. Jeg føler, at jeg kan brække mig af angst. Jeg har det rigtig dårligt. Og jeg skal se Aisha i morgen. Jeg skal have det bedre, for hvis jeg har det sådan her i morgen, kommer jeg ikke ud for en dør. Jeg tør ikke vise mig, fordi jeg føler mig så grim. Jeg tør ikke engang gå ind i stuen foran mine forældre. Jeg kan ikke. Jeg er så grim. Det er forfærdeligt. Jeg blev klippet i går. Det har min mor på mystisk vis fået at vide. Hun har ikke set mit hår endnu. Og hun er allerede sur. Det er en så dejlig familie jeg har. Min far stopper sikkert med at give mig lommepenge, når han ser mit hår. Jeg har lyst til at flygte. Jeg kan ikke være her. Jeg føler mig fanget. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har lyst til at dø. Bare komme væk fra det hele.